Step 4 - Handlen skal i hus
Når du har fundet den helt rigtige bolig, udarbejder din BoligOne-mægler en købsaftale, som vi gennemgår sammen med dig i alle detaljer.
Købsaftalen er en juridisk bindende aftale mellem dig og sælger. Vil du gerne have en advokat eller en anden rådgiver med på råd, er det en god idé at tilføje på skrift, at aftalen er betinget af, at din rådgiver godkender den.
Papirarbejdet
Der følger en hel del bilag med købsaftalen - tingbosattest, BBR-ejermeddelelse, tinglyste servitutter, lokalplaner, matrikelkort, energimærkning, pantebreve og ibrugtagningstilladelse m.v. De skal læses igennem af dig eller din rådgiver, så du ved, hvad du køber. Vi står naturligvis til rådighed, hvis der er noget, du gerne vil have gennemgået yderligere.
Sælgers underskrift
Slutteligt skal sælger skrive under på købsaftalen. Handlen er ikke på plads, før sælger har gjort det. Er købsaftalen kun underskrevet af dig som køber, svarer det til, at du giver et bud på boligen. Er der flere købere, er det udelukkende sælger, der bestemmer, om det er dig eller en anden køber, som må flytte ind. Du kan ikke få at vide, hvad andre har budt, men du får besked, hvis der er andre interesserede købere.
Hvis du fortryder
Når sælger har skrevet under, er handlen i hus. Men hvad hvis du fortryder? Fra den dag sælger skriver under, har du ret til at fortryde købet inden for de første seks hverdage. Du skal give sælger eller din BoligOne-mægler skriftlig besked, og du er forpligtet til at betale en godtgørelse på 1% af købssummen til sælger. Hvis din underskrift er betinget af, at din rådgiver kan godkende handlen, skal du ikke betale fortrydelsesgebyr.